Porre er en rigtig vintergrønsag. Ganske vist er der noget, der hedder sommerporrer eller efterårsporrer, men for mig er det nu de vinterhårdføre porresorter, der er interessante. Nok fordi man i den selvforsynende have er det vigtigt at have en masse grønsager, der kan klare vinterkulden, for i princippet skal man jo avle lige meget til køkkenet til hver dag – man skal jo spise 600 gram grønt og frugt pr. person hverdag uanset om det er endag i juli eller en i januar. Så selv om der måske er bønner i fryseren og rodfrugter i kulen, så er det godt med alle de afgrøder der kan tåle frostgraderne, så man i januar-februar-marts kan gå ud i haven og hente grønt i form af porrer, rosenkål eller grønkål eller grave friske jordskokker, pastinak eller scorzonerrod op midt vinter.

I denne artikel omtales kun almindelig salat (Lactuca sativa). Andre steder på hjemmesiden kan du hente viden om Cikoriesalat, endeviesalat, julesalat og feldsalat/vårsalat.
Almindelig salat findes i typerne:
Hovedsalat. – Iceberg-salat. – Batavia-salat. – Hjertesalat. – Frillice-salat. -Pluksalat. -Romaine-salat. – Aspargessalat. Og indenfor for hver type findes et stort udvalg af forskellige sorter. Jeg forsøgte gennem nogle år at finde den bedste sort indenfor de forskellige typer. Men frøfirmaerne sprøjter hvert år nye sorter på markedet, og lader mange af de gamle sorter udgå, så mine planer blev hele tiden forældede, fordi mine udvalgte sorter pludselig udgik af markedet.

Dyrkning: Salat dyrkes i en fugtighedsbevarende jord, som ikke er for næringsrig, i hvert fald ikke på nitrat (kvælstof), da salatblade har det med at optage nitrat, og det skal vi helst ikke spise i stor mængde. Salatfrø spirer bedst i kølighed, og kan sås i køkkenhaven allerede fra april. Hvis jordtemperaturen er over 20 grader, har frøene det med at gå i dvale og vil ikke spire. Tænk over det, hvis du forspirer salat i drivhus eller vindueskarm, eller hvis du sår salat i sommervarmen. Opbevar salatfrøene i lufttæt pose i køleskabet i ugerne før såning, og så i en jord der er under 20 grader i spiringsperioden. Overholder du dette, er salat meget nemt at dyrke.
Salat er en hurtig kultur. Så derfor skal man ofte så. Det er klogt at så lidt hver 3. uge fra april til august, så man kan hente salat hver dag fra primo maj til ultimo okt. Når salaten er spiret og har fået et par blade, skal de udtyndes, så hver enkelt plante har plads til at udvikle sig. Man kan udtynde med en ske, så man får lidt jord ved rødderne på de planter man tynder fra, og så udplante dem andetsteds i køkkenhaven.
Salat skal holdes i jævn vækst. I tørre perioder er det vigtigt at vande. Tørke og manglende udtyndning fører til, at planten går hurtigt i blomst og frø, og bladene bliver triste og bitre.

Der skal være ærter i køkkenhaven. De grønne “perler” er klar midt i sommerferien. Og såvel børn som voksne elsker dem. Jeg elskede som barn at gå i ærtebedet og bælge og spise løs af ærterne, og tak fordi vi gerne måtte!

Ærter vil gerne have en kalkrig jord, men behøver ikke sa meget næring, da de kan optage nitrat fra luften. Ært sås når jorden er bekvem. Marvært kan sås allerede først i eller midt i april, sukkerært sidst i april. Hold en afstand mellem ærtefrøene i rækken på 6-7 cm. Ved at beskytte det nysåede ærtebed med jordbærnet, undgår man, at duerne finder ærtefrøene i jorden, og at de spiser de nye nye spirer efterhånden som de kommer op af jorden.

Lavendel er en stedsegrøn halvbusk, der først og fremmest dyrkes for sin skønhed og sin duft. Men den bruges også som krydderurt, til medicin og ikke mindst i parfume.
I haven plantes den ofte sammen med roser, som på billedet nedenfor.

Oprindelse: : Lavendel stammer fra Middelhavslandene, hvor den stadig vokser vildt. Lavendel har været lægeplante til alle tider og blev i oldtidens Egypten brugt til balsamering.

Dyrkning: Lavendel kan sås ved frø, men ønsker man de rene hydrider, bør man stiklingeformere, hvilket ofte lykkes nemt. Lavendel skal stå solrigt og i en sanblandet,, kalkholdig jord. Lavendel skæres kraftig tilbage sidst i april eller først i maj. Lavendel tiltrækker sommerfugle og bier til haven, mens den frastøder lus.

Sorter: De mest almindelige og hårdføre i Danmark er 3 Lavandula augustifolia-typer. 1) Lavandula aug. ‘Hidcote Blue’ har meget mørklilla blomster. 2) Lavandula aug. ‘Munstead’ har en lysere lavendelblå farve og er knap så høj. Lavendula aug. ‘Rosea‘ har rosaviolette blomster.

Anvendelse: Man kan tørre lavendelbuketter ved at lade dem hænge med blomsterne nedad i nogle dage. Og derefter sætte dem i en vase uden vand til duft i badeværelse eller stue. Man kan også sy de tørrede lavendelblomster ind i poser og bruge dem som duftposer i tøjskuffer.
Man kan udtrække de duftende æteriske olier ved at hælde kogende vand på lavendelblomster og blade og bruge vandet til fodbad eller i badekarret.

Madlavning: Tørrede lavendelblomster indgår i blandingskrydderiet Herbes de Provence. Man kan pynte kager med lavendelblomster eller komme dem i en lemonade. Man kan også fryse blomster ned i isterninger og bruge dem i drinks. Og man kan gnide lammekøllen med lavendel.

Babington porreløg findes vildtvoksende i det sydvestlige England og er her ret sjældne.

Babington løg fremtræder flot og kraftigt voksende. Bliver op til ca. 2 meter. Den klarer sig fint i vinden og behøver ingen støtte. Minder om skovløg, den er blot større, højere, og producerer større småløg.

De underjordiske løg kan blive 2-5 centimeter store, og danner 2-3 fed. . I toppen kommer en klase med yngleknopper eller småløg af ca. ½ – 3/4 cm. størrelse, ofte er der blomster, der dog er golde. Feddene af de underjordiske løg kan ligesom yngleknopperne fra toppen bruges til formering.

Dyrkning: Sæt de små yngleløg enten fra jorden eller fra topløgene – gerne om efteråret, men kan sættes hele året. Sætløgene tåler frost. Sæt dem f.eks i et cirkelformet bed. Sæt de små løg med ca. 10 cm’s afstand, og markér stedet, så du ikke senere kommer til at grave dem op eller så andet på stedet, inden de er spiret frem. Kan stå i flere år på samme sted, men en god ide at flytte dem hver 3-4 år. Husk i vækstsæson at tilføre kalk og gødning.

Madlavning: Løgene kan spises såvel rå, som kogte eller stegte.

Her i januar er der ikke så meget at gøre i køkkenhaven udover at høste løs af grønkål, rosenkål, porrer, pastinakker, jordskokker, skorzonérrod, mm. Vi finder faktisk også persille, kørvel, pibeløg, hvidløgs-blade og kokleare.

Nej, her i januar er det først og fremmest planlægning, der foregår. Man får styr på, hvad der skal være i køkkenhaven det kommende år. Jeg kikker i mine notater vedr. sædskifte. og  måske er der noget man skal have lidt mindre af, noget lidt mere af end sidste år, Nogle sorter, som var særlig gode, og som skal skaffes igen osv.
Når jeg så har fået en oversigt over, hvad der skal være i køkkenhaven, så kigger jeg i kassen med frørester fra sidste år igennem. De fleste frø er jo ret gode til at bevare spireevnen, blot de er opbevaret tørt og køligt, og det er mine frø. Der er faktisk kun pastinakfrø, der hurtigt mister spireevnen, så dem gemmer jeg ikke på. Mens ellers går det fint med at så frø fra året før.Ja, jeg har fået 5 år gamle tomatfrø til at spire, så jeg smider næsten aldrig gamle frø væk – i hvert fald ikke, hvis de kun er 1-2 år gamle. Således viser det sig som regel, at jeg har de fleste frø, især når jeg medregner egne indsamlede frø.
Men selvfølgelig er der nogle frø, der skal skaffes hjem hvert år, og januar er en god måned at bestille frø hjem i. Her er intet udsolgt, og man får altid det man søger.

Bestille  frø

Jeg bestiller de fleste frø hjem over nettet. De første frø fik jeg allerede primo januar fra Impecta frø. Men jeg har flere steder, jeg bestiller frø fra. Når man f.eks har forlibt sig i en ganske bestemt sort af spidskål, ja, så er man jo nødt til finde det frøfirma, der kan levere den bestemte sort. Og derfor ender det som regel med at jeg får mine frø fra flere forskellige steder. Jeg vil hellere give 10 kr. mere for en pose frø, og så sikre mig den helt rigtige sort. Det ender også ofte med, at jeg skaffer frø fra Nordisk Genbank og fra Frøsamlerne, fordi den sort, som jeg vil have, ikke findes andre steder end dér.

Nummer Navn Pris
KVB1 Babington-løg, Allium babingtonii
1-1½ m høj statelig løg med topløg. Løgene kan sættes på blivestedet hele året – bedst efterår. Kan stå samme sted i flere år. En sjældenhed.
Både topløg og løgene i jorden kan anvendes og har mild hvidløgssmag. Vi er adoptant for denne sort hos Frøsamlerne. Dvs. vi skal bevare denne sort for eftertiden, ved at tage topløg fra til formering hvert år. Vi har kun få løg af denne sort i år, så du kan kun bestille én pose af denne sort (der er 10-12 løg i hver pose).
Leveres kun i perioden okt-maj. Pris: 30 kr UDSOLGT

KVE1 Etage-løg, Allium cepa var. viviparum
½-1 m høj løg med topløg. Løgene kan sættes hele året. Kan stå samme sted i flere år. (Der er 10 løg i hver pose) Står allerede fra januar med grønne blade, der kan bruges som purløg. De senere topløg kan svitses på panden, anvendes som sylteløg og i kryddereddike.Leveres kun i perioden okt-maj. Vi har kun få løg af denne sort i år, så du kan kun bestille én pose af denne sort. Pris: 30 kr. UDSOLGT

KVR1 Racamboleløg (skovløg), Allium scorodoprasum
Plantes på blivestedet. Lad dem stå her år efter år. Meget dekorativ løg med små topløg på en ca. 75 cm høj stængel. Topløgene har en mild hvidløgssmag. Kan bruges som pynt på smørebrød og salat. Eller via hvidløgspresser erstatte hvidløg. Der er ca. 20 yngleløg i hver pose.Leveres kun i perioden okt-maj. Pris: 30 kr. UDSOLGT

KVS1 Slangehvidløg, rød estisk, Allium sativum var. ophioscorodon
De små topløg/yngleløg plantes i en gruppe. Kan stå på samme sted i flere år. Dog bedst at flytte og plante om hver 3-4 år. Planten danner løg både ved rod og top. Hårdfør hvidløg. Bladene kan bruges som purløg om vinteren. Jordløg kan høstes løbende. Topløg høstes om sommeren. Smuk plante. Vi er adoptant for denne sort hos Frøsamlerne. Dvs. vi skal bevare denne sort for eftertiden, ved at tage yngleløg fra til formering hvert år.
Der er ca. 20 yngleløg i hver pose. .Leveres kun i perioden okt-maj.  Pris: 30 kr UDSOLGT

KVS2 Slangehvidløg, Rebberg Knoblauch’ – Allium sativum var. ophioscorodon ‘Rebberg Knoblauch’
En anden type slangehvidløg med de samme kvaliteter som Rød estisk slangehvidløg. Denne sort får måske lidt større fed og færre men større løg på toppen. Dens krøller på stængelen er endnu mere slangeformet. Vi er adoptant for denne sort hos Frøsamlerne. Dvs. vi skal bevare denne sort for eftertiden, ved at tage yngleløg fra til formering hvert år.
Der er ca. 12 yngleløg i hver pose. Leveres kun i perioden okt-maj. Pris: 30 kr. UDSOLGT

Jordskokker og Oka-sætknolde og Knoldgaltetand:

Nummer Navn Pris
GVJ2 Jordskok, asparges-, Helianthus tuberosus ‘Asparagus’
Denne jordskok er en af de mest velsmagende jordskok-sorter. Den er aflang som en asparges-kartoffel og nem at skrælle, da den ikke er så knudret som mange andre sorter af jordskok.. Jordskokker er meget sunde og en populær rodfrugt. Der er mindst 6 knolde i hver pose.Leveres kun i perioden nov.-apr. Pris: 30 kr. UDSOLGT

GVJ3 Jordskok, lav – Helianthus tuberosus ‘Dwarf’
Denne jordskok er rødlig og har den fordel, at den kun bliver 75 cm til 1 m høj. 5 rodknolde i hver pose. Leveres kun i perioden nov.-apr. Pris: 30 kr UDSOLGT

GVO1 Oka (New Zealansk Yams), Oxalis tuberosa. Oka er en ret ny grønsag i Danmark. Danner kødfulde lyserøde knolde i jorden. Forspires tidligt og forkultives i drivhus inden de plantes ud, så de kan nå at blive tilstrækkeligt store inden vinteren. Oka kan blive kogt, bagt eller stegt. I Andesbjergene anvendes de i gryderetter og supper, serveret som kartofler. Oka spises rå i Mexico med salt, citron, og chili. 5 store knolde i en pose, leveres kun februar-april. Pris: 30 kr. UDSOLGT

GVO2 Oka (New Zealansk Yams), Oxalis tuberosa
Som ovenfor. Her er der blot 10 små knolde i en pose. Leveres kun  februar-april. Pris: 30 kr. UDSOLGT

GVK1 Knoldgaltetand (Kinaskok), Stachys affinis. De små hvide knolde er en spændende gourmet-grønsag. Knoldene kan sættes til forspiring i potter i drivhuset i marts og plantes ud i køkkenhaven sidst i april. Gives lang vækstperiode og høstes først sidst i oktober. Leveres kun februar-april. 10 små knolde. Pris 30 kr. UDSOLGT

I min barndom har jeg plukket store mængder af jordbær og hindbær. I mine forældres gartneri dyrkede vi 2. tdr.land med jordbær og nok 1 tdr.land med hindbær. Vi børn fik 10 øre for hvert pund vi plukkede. Det er jo langt hurtigere at plukke et pund jordbær end at plukke et pund hindbær. Til gengæld kunne man gå oprejst, når man plukkede hindbær. Vi måtte jo gerne spise af bærrene, mens vi plukkede, men det handlede jo også om at tjene penge, så de fleste bær røg selvfølgelig i bakkerne. Men jeg har altid været vild med at spise de to bær, nok  mest vild med de friske jordbær, men når bærrene bliver lavet til grød eller marmelade, har jeg dog altid foretrukket hindbær. 
Det er og bliver ren luksus at spise hindbær.

I vores have i dag har vi blot dyrket specielle hindbær (lidt sorte, gule og sene hindbær). Men det skyldes måske også, at der er en masse skovhindbær i vores nær-natur. Det er på samme måde med brombær – hvorfor lade dem fylde i haven, når man bare kan gå ud i naturen og plukke dem, man har brug for.

Sorter. I mine forældres gartneri dyrkede vi sorten Preussen. Den fås stadig, men af de tidlige sorter anbefales i dag Glen Prosen eller Algonquin.  Vi har som sagt kun dyrket de sene sorter. Her anbefaler jeg Polka (røde bær) og Fallgold  (gule bær).. Vi har desuden en hindbær med sorte bær.

Dyrkning: Dyrkes i en god muldjord. Under udvikling af bærrene, må planterne ikke tørste, så i den periode skal der vandes, hvis jorden bliver tør. Hindbær sætter hvert år nye skud. De må på en eller anden måde støttes, f.eks. med en ståltråd på hver side af rækken.
Hindbær skal hvert år beskæres. Sommerhindbærene, der bærer modne bær i juli, her skæres de grene, der har båret, væk helt nede ved jorden umiddelbart efter at hindbærene er plukket. Det er ofte en god idé at brænde de bortskårne gamle skud, for at undgå at de bringer skimmelsmitte videre til det næste år. I løbet af sommeren vokser der nye skud frem til næste års bæring.
Det er anderledes med efterårs-hindbærene, der bærer hindbær på et-års skud, og her plukker man bær fra august og helt frem til oktober-november. Her skæres alle skudene væk 5 cm over jorden omkring primo december, når de sidste bær er plukket. Næste års bæring kommer på de skud, der vokser frem fra april.

Mad: Hindbær bruges til grød, marmelade og saft. Er rigtig fine i desserter, f.eks. i en Trifli eller som pynt på en lagkage el. andet.

du kan også læse om sagen under Nordisk spisehave.

Skovsyre med de kløverlignende blade kaldes også surkløver. Den er imidlertid hverken en syre (Rumex) eller en kløver, men derimod en Oxalis. Den vilde form gror i skovbunden især under bøge- og egetræer, og kan sprede sig som ukrudt i haverne. Bladene har en syrlig smag, og kan bruges som pynt og pift på maden. Desværre indeholder bladene en gift, som ophobes i kroppen uden at forsvinde, så derfor skal man være meget sparsom med at anvende den som krydderurt til mad. Og personer der lider af nyresten, gigt eller urinsyregigt skal helt undgå planten. Mange børn har prøvet at spise af bladene, når de finder dem i skoven. Der sker ikke noget ved at spise et enkelt blad, men hvis de spiser dem som slik, bør man advare dem, for det kan give forgiftninger.

Sorter:
Alm. skovsyre/Oxalis acetosela (se foto og beskrivelse ovenfor)
Rød skovsyre/Oxalis vulcanicola.
Den ses mest med mørkerød blade og gule blomster, men den findes også i en form, hvor bladene er nærmest rosa-orange. Den er ret populær blandt kokkene p.t. Den bør dog også anvendes med måde.
Sommerfuglekløver/Oxalis triangularis. Den ses mest med større og stærkt mørkrøde blade og bruges mest som stueplante. Her findes der også flere former, f.eks. en med grønne blade)