Vi har avlet frø i mange år. I de senere år har vi avlet frø af over 100 sorter hvert år. I mange år har jeg været med i Frøsamlerne, og dér er vi vært for nogle gamle sorter, det vil sige, at vi skal sørge for at holde dem rene, tage frø af dem hvert år, altså være en slags græsrods-genbank. Ydermere er jeg koordinator for krydderurter og for lægeplanterne, og har også deltaget i en række frø-kurser, og også undervist selv.

Der er selvfølgelig tjent mange penge ved selv at tage frø – ikke mindst når man har så stor mangfoldighed i haven, som vi har. (Vi har 450 forskellige sorter af spiselige afgrøder, og har også stor mangfoldighed på stauder- og blomster siden). Men det er nu ikke for at spare, at vi selv tager frø. Det er fordi det er en spændende hobby. Samtidig med at man kan være med til at bevare gamle sorter, og holde disse rene, altså undgå at de krydser med andre sorter indenfor arten. Det er også sjovt med andre sorter at kunne eksperimentere med at krydse og skabe nye sorter (her har jeg bl.a. eksperimenteret med at udvikle nye farver indenfor bladbeder).

Jeg vil på denne side fortælle, hvordan jeg rent praktisk griber frøavlen an. Men først lidt og blomstens opbygning og befrugtning:

Denne blomst er tvekønnet, dvs. den er både han (har støvdrager) og hun (har frugtanlæg, hvor frøene dannes efter befrugtning). Han-støv (pollen) sætter sig på frugtanlæggets støvfang og vandrer ned i frugtknuden og befrugtningen sker, så der kan dannes frø. Nogle blomster kan befrugte sig selv, Dvs. at blomstens eget støv befrugter blomstens eget frugtanlæg (selvfertil), mens andre arter skal bestøves af  af støv fra en anden blomst, ja for nogens vedkommende endda af støv fra en anden sort (selvsteril). Det gælder f.eks. æbler og pæresorter. F.eks. kan en Rød Ananas æble ikke bestøves fra støv fra en Rød Annanas, men kun bestøves af støv fra en anden æbledort, f.eks fra et Filippa-æbletræ.
Ovenfor viste blomst er tvekønnet. De fleste planter har tvekønnede blomster.
Men der findes også Enbo- eller Sambo-planter. De har både hanblomster og hunblomster på samme plante. Her skal støvet fra hanblomsten bringes til hunblomsten (f.eks. ved hjælp af en bi). Eksemler på enbo-planter er squash og majs).
Der findes også  Tvebo eller Særbo-planter. Her er der indenfor arten såvel han-planter (kun med hanblomster) og hun-planter (kun med hunblomster). Eksempler her er asparges, havtorn. og kristtorn, Hvor man skal have både en hanplante og hunplanter for at kunne avle frø/bær. Man kan have nok så mange hunplanter af havtorn, men der kommer ingen bær på dem hvis der ikke også er en han-havtorn-plante.
Bestøvning:
Der findes både selvbestøvning og fremmedbestøvning. Fremmedbestøvning kan ske dels ved insektbestøvning dels ved vindbestøvning.
Det er vigtigt at være opmærksom på bestøvningsforholdene, både når man vil bevare en sort ren, og når man bevidst vil skabe nye sorter ved at krydse sorter.

Om selv at avle frø og samtidig bevare sorten ren – altså undgå krydsning:

Dette afsnit er under udarbejdelse – kommer snart.

Foto: Der samles feldsalat-frø. Feltsalat er slem til at smide frøene, inden de er helt modne, og endelig modnes de over en periode, så derfor lægges der en dug under planterne, når frøene er ved at være modne. Sten holder planten ind over dugen og holder dugen på plads, så det hele ikke bare blæser væk. På den måde er det enkelt at samle frøene sammen. Man kan simpelthen feje dem op.