Etageløg/topløg

Kært barn har mange navne: Etageløg, topløg, træløg, luftløg, ægyptisk løg, pensionistløg. Det latinske navn er Allium cepa var. Viviparum. Men er løget så kært? Det ses sjældent i danske haver. Og det er en skam, for har man en lille plet med etageløg, har man altid løg – hele året. Det er en særpræget og smuk plante, især når den om sommeren står med et fyrværkeri af topløg i flere etager.

Historie

Løget stammer fra Østen, nærmere Kina.

Dyrkning

Etageløg kan stå på samme sted i flere år. Kræver blot gødning, kompost og lidt kalk. De er hårdføre og nemme at dyrke. Løgene formerer sig ved i jorden at danne sideløg og ved at smide sine topløg. En omplantning sker ved at dele jordløgene og genplante dem eller ved at plante topløg, gerne begge dele. Lad løgene stå i flere år, da topløgene bliver større og talrigere fra andet år.

Madlavning

Som nævnt ovenfor sætter løget blade meget før purløg og bruges om vinteren og det tidlige forår ligesom purløg, til pynt på smørebrød, på æggekagen, på sild, på kartoffelsalat, i frikadellefarsen osv.

Etageløgens løg i toppen kan bruges som sylteløg til asier og rødbeder og i kryddereddiken. De kan svitses på panden og bruges til bøf. De er rigtig gode i supper, saucer og sammenkogte retter. De kan knuses i hvidløgspresseren og anvendes i mad. I bekneb for spiseløg kan de bruges som sådan (de er lidt stærkere end spiseløg, så der bruges lidt mindre). Også topløgenes løg i jorden kan bruges som spiseløg.