Hjulkrone

Har man en gang plantet hjulkrone i sin have, har man den for evigt, selv om den en et-årig. Den sår nemlig sig selv villigt og spirer frem næste forår. Undgå dog ikke af den grund denne smukke plante, da det er nemt at luge uønskede eksemplarer væk.

Dyrkning

Så hjulkrone første gang, og derefter behøver du ikke bekymre dig. Du vil som ovenfor nævnt fremover have denne urt i haven. Den trives i al slags jord. Undgå at sætte den i krydderurtebedet. Hav den hellere i et hjørne af køkkenhaven, hvor den gerne må så sig selv. Her er det også nemt at hakke lidt frøplanter, hvis der kommer for mange næste forår.

Historie

Hjulkrone stammer fra Middelhavsegnene, hvor den i dag vokser vildt. Den er siden middelalderen blevet brugt som hjertestyrkende. Og faktisk indeholder frøolien GLA-fedtsyre, der forebygger hjerte-/karsygdomme. Harpestreng skriver omkr. 1300: indtages mod hjertesmerter, drukket med vin gør den glad. Det var bladene, man spiste, som man også dengang spiste dens nære slægtning, lægekulsukker, som lægeplante. I dag ved vi at lægekulsukker er giftig og forbudt i mad. Man bør også holde sig fra hjulkronens blade, som kan indeholde alkaloider. I følge fødevarestyrelsen kan blomsten også indeholde alkaloider, så derfor anbefales det fremover ikke at spise hjulkrone-blomster. Fra 1600-tallet sås den herhjemme i havebede, under træer og ved gærder. Fra 1800-tallet betragtes den som prydplante, og anbefales omkring bistader.

Madlavning

I mange år har blomsten været brugt som pynt til mad. Blomsten smager agurkeagtigt. På grund af Fødevarestyrelsen seneste advarsel anbefales: Ikke at spise hjulkrone-blomster.