Er det bare en skør idé med blomster i maden?

Det er efterhånden mange år siden, vi forsøgte os med spiselige blomster i maden. Det startene med krydderurteblomster. Vi var kommet rigtig godt i gang med at bruge krydderurter. Vi havde nok omkring 50 forskellige sorter med krydderurter i haven og vi havde nogle principper om, at der skulle hver dag mindst en krydderurt i middagsretten og mindst en i salatskålen. Vi havde læst at krydderurtens blomst var spiselig ligesom bladene – ja, selvfølgelig var den det! – så når vi plukkede vore krydderurter nippede vi blomsterne af og smagte til dem. Vi registrerede at blomsterne altid smagte som bladene, men ofte med en finere, mere dilikat smag. I starten var det især purløgs- og basilikumblomster, der blev strøet ud over salaten. Senere var vi til et foredrag med Annemette Olesen og købte hendes bog ‘Blomster på menuen’. Så nu kom der hjulkrone, blomsterkarse og morgenfrue i haven – ikke bare til pynt derude – nej nu kastede vi blomster ud over salaterne. Og efter en rejse til østen, var vi helt overbevist: Selvfølgelig spiser man blomster.
Men vi fandt ud af, at så selvfølgelig var det altså ikke – ikke for alle. Mange mente, at vi bare havde fået skøre idéer. Mens venlige gæster ikke sagde noget, men de skubbede blomsterne til side, og undgik at få dem på tallerkenen.
Det gør de ikke mere. Det er som om danskerne har fundet ud af, at blomster kan man godt spise, og er blevet overbevist om, at nogen blomster oven i købet er sunde og smager godt..