Spørgsmål 2: God dag Jeg har taget laurbærblade med hjem fra en tur til Toscana i oktober, og de er nu ved at blive tørret. Så får jeg at vide, at den 15M lange kæmpestore laurbærhæk, jeg har i min have også kan bruges til madlavning. Er det sandt ? Mvh Jan (okt. 2016).

Svar: Du kan ikke bruge den laurbær der står i din have. Det  er ret sikkert ikke en ægte laurbær, en Laurus nobilis, for den tåler ikke frost. Det er sikkert en laurbærkirsebær du har, og den tilhører slet ikke laurbærfamilien, men rosenfamilien. Den er ikke spiselig. Det kan enten være en alm laurbærkirsebær Prunus lauroerasus (aflange spidse mørkegrønne blade) eller en portugisisk laurbærkirsebær Prunus lusitanica (ægformede blade, grønne, skinnende overside, lidt lysere underside). AB

Spørgsmål 1:

I det nordiske køkken snakkes der meget om ramsløg og løgkarse. Hvilke krydderurter er egentlig nordiske? Rikke (januar 2015)

Svar: Jeg vil sige, at alle de krydderurter, der har vokset i Danmark igennem de sidste 50 år eller mere, og har vist, at de klarer sig i klimaet, de er nordiske. Egentlig er det sådant at folk i middelalderen spiste mange flere krydder- og lægeurter, end vi gjorde for 50 siden, hvor den almindelige dansker nærmest kun kendte til persille, purløg og dild. Hvis man læser i den første danske havebog fra 1647, så er det sådan at dengang, altså for næsten 370 år siden, at dengang dyrkede man i Danmark: Timian, Salvie, Isop, Kvan, Hjulkrone, Krusemynte, Hjertens Fryd (Citronmelisse), Anis, Hvidløg, Humle, Kommen, Fennikel, Sennep, Syre, Karse, Kørvel, Dild, Peberrod. Ja, faktisk nævnes der flere urter i bogen. Vi ved at da Niels Bugge i 1300-tallet byggede herregården Nr. Vosborg, lod han anlægge en have deromkring, og her var de vigtigste planter i følge overleveringen kommen og hvidløg. 200 år senere kom en tsunami vestfra og skyllede  herregården Nr. Vosborg væk, men i parken ved tomten af Nr. Vosborg groede hvidløg og kommen videre, og det siges, at helt op i 1800 tallet hentede bønderne på egnen hvidløg til deres pølser og kommen til deres ost på tomten til Nr. Vosborg. Vi ved også at mange krydderurter fra klosterhaverne forvildede sig i den danske natur, og ligesådan gik det med kvanen fra vikingernes kvangårde. Det er jo også på den måde ramsløget har forvildet sig ud i den danske natur, og skvalderkålen. Egentlig har man  også i århundrede brugt og dyrket kamille, bibernelle, sødskærm, koriander, løvstikke, lavendel, perikum, rukola, matrem, stolt henriks gåsefod, malurt – at nogen af dem så ind i mellem er gået i glemmebogen, er en anden sag.
Mit råd er: Lad os være large og sige, at alt hvad man kan dyrke her til lands uden tilskudsvarme , det er nordisk. Vi dyrker f.eks. masser af basilikum og chili i vores drivhus, som kun får varme fra solen, og det gror perfekt, altså må det være nordisk. Jeg har venner, der ikke har drivhus, men alligevel dyrker masser af basilikum, de starter det ganske vist op i en drivbænk. Så lad os være large og tage meget mere ind under det nordiske køkken – i hvert fald mange flere end ramsløg og løgkarse. Det er jo også sådan, at kokkene bag det nordiske køkken siger, at det ikke er forbudt at bruge ingredienser fra andre klimazoner, bl.a. kan man jo i dag ikke forestille sig at lave mad uden peber og citroner, og de to ting er da også blevet integreret i det nordiske køkken – men ellers må vi selvfølgelig også sikre, at det ikke skrider omkring det nordiske køkken, det skal fortsat næsten 100 % være lokale økologisk dyrkede urter, grønt og frugt. Det skal være årstidens produkter, mere fisk, og mindre kød, og også det skal være økologisk og kvalitet og komme fra lokalområdet.
AB.