Chili – Capsicum

Foto: Chili chinence ‘Trinidad Perfume’

Når en dansker hører om chili, tænker han på noget meget stærkt. Men Capsium dækker over både det vi kalder peberfrugt, paprika og chili. Der findes 5 arter: Capsicum baccatum, Capsicum frutescens, Capsicum chinense, Capsicum annuum og Capsicum pubescens. Indenfor hver art er der mange sorter. I alt sikkert 1000 forskellige sorter.

Dyrkning: Sås i vindueskarmen helst medio/ultimo februar og senest i marts. Spirer ved 25-30 grader (bemærk at frøene ofte er længe om at spire). Pottes når planten har 4-6 blade. Hærdes i april i drivhuset – dog helst ikke under 12-15 grader. Chili har det bedst med over 20 grader om dagen og 15 grader om natten. I maj udplantes i plantesæk, eller allerbedst i store potter (3 L), og fra midt i juni i 10 Liter-potter. Fordelen ved at have dem i store potter er, at så kan man flytte dem ud på græsplænen og spule dem, hvis de får lus, ligesom de i de varmeste sommeruger kan stå ude. Husk at chili skal have plads og masser af lys. En chili presset ind mellem to tomatplanter i en plantesæk vil ikke give megen frugt. Fra sidst i juli/august høst af umodne grønne chili og fra sidst i august høst af modne chili.

Historie: Chili stammer oprindeligt fra Sydamerika, nærmere betegnet Brasilien, Bolivia, Peru, hvor man i dag ser den største genetiske variation af vilde chili. Men også i Mexico har man anvendt chili. Her har man i 7000 år gamle arkæologiske fund set chilipeber. I 1492 kom de første chili til Europa med Columbus. Han drog mod vest til Indien for at finde peber, men han fandt noget endnu stærkere. Senere førte europæerne chilien med til Indien og Bagindien, hvor de nu er yndede krydderplanter. De varme lande i Asien og Afrika var hurtige til at tage chiliplanten til sig, mens vi i Norden først i 1900-tallet begynder at bruge en smule chili.

Styrke: Styrken måles i scoville-grader og går fra 0 til 577.000 scovillegrader. Det sidste tal er målt på den stærkeste chilisort: ‘Red Savina’. For nemheds skyld deler man dem op i en styrkeskala fra 0-10, Hvor 0 gælder den almindelige grønne/røde peberfrugter, og 10 gælder de allerstærkeste. En chili som ‘Tabasco’, som vi regner som meget stærk har en styrke på 8-9, svarende til 40.000-120.000 scoville. Personligt undgår jeg sorter over skalatrin 5-6; det er rigeligt for mig.

Sorter:
Der findes et hav af sorter. Her blot dem, jeg er faldet for og har holdt fast i:
Capsicum annuum ‘Sweet Banana’. Stort udbytte, højde: 50-80 cm, frugt: 14-16 cm, styrke: 0, grøn umoden/rød moden. Meget velsmagende.
C. annuum ‘Paprika Lombardo’. St.udb. h: 50 cm, frugt: 10-15, styrke: 0, grøn/rød. Giver mange frugter, som er hurtigt til at modne røde. Velsmagende.
C. annuum ‘Anaheim’. Stort udbytte, h: 60 cm, fr: 14 cm, styrke: 1-2, grøn/rød.
C. chinense ‘Apricot’. Stort udbytte, h:40 cm, frugt 4 cm, styrke 1 (mild), lys grøn (um)/laksefarvet (m.). Meget fin chili med frugtig smag.
C. chinence ‘Habanero Dulce’, Stort udbytte, h: 40 cm, frugt: 4 cm, styrke: 1 (mild), lys grøn (um.)/laksefarvet (m.). Meget fin chili med en duft og smag af fersken.
C. chinence ‘Habanero Vincente’s Sweet Habanero’. Pænt udbytte, h: 50 cm, frugt: 4 cm, styrke: 2, grøn (um./julerød (m.). En fantastisk chili med en frugtig smag og duft.
C. chinence ‘Trinidad Perfume’. Stort udbytte. h. 40 cm, frugt: 4 cm, styrke 2-3, lys grøn (um.)/gul (m.). Fin chili med markant frugtig og parfumeret smag.
C. annuum ‘Chechoslovakian Black’. St.udb., h:40 cm, fr:5 cm, st:3, sort/rød. Dekorativ plante med lilla blomster, grønviolette blade og helt blanke frugter i sort og rød.
C. annuum ‘Chokolate Cherry’. St. udb., h: 70 cm, fr: 3 cm rund, st: 3. grøn/brun. En fin chili med tykkødet frugt. Fin på brød sammen med ost, kan blandes i salat og også fin maden.
C. annuum ‘Rund Ungarn’. St. udbytte. h. 50-70 cm. 3 cm rund, styrke: 4, grøn/rød. Stødt på den i Ungarn, hvor de kaldte den ‘kirsebær’-paprika. Giver både styrke og grønsagkraft til maden.
C. annuum ‘Apache’. St.udb., h:20-25 cm (potteplante), fr:5cm, st:5, grøn/rød. Giver utrolig mange frugter på lille plads
C. baccatum ‘Aji’. St.udb., h: 150 cm, fr: 14 cm, st: 6-7, grøn/orange. Meget stærk men samtidig en fin frugtig smag. Jeg dyrker den ikke mere, fordi den bliver så høj og fylder så meget i drivhuset. Samtidig er den lidt for stærk til vores smag.

Fotos fra venstre til højre: 1) Rund Ungarn – 2) Chokolate Cherry – 3) Paprika Lombardo – 4) Apache – 5) Capsicum-høsten medium okt. ved rydning af drivhus.

Madlavning: 2/3 af verdens befolkning spiser chili hver dag. Det gør vi danskere ikke, men chili bliver mere og mere populær. De milde bruges til salat, smørebrød, snack, diverse varme retter. De stærke i mere eksotiske retter, i dressing m.v. Husk at have handsker på, når de stærke chili renses. Og undgå at få det i øjnene. Ved at skære frø, frøstol og de hvide vægge væk forsvinder 80% af styrken. Tør evt. kniven af på en våd klud, inden du skærer den rensede chilifrugt i mindre stykker eller brug her en ny kniv.
Opbevaring af chili: Overskydende chili om efteråret renses og fryses ned i en plastickasse med låg. Læg chilistykker i lag på smørebrødspapir. Og husk at skrive sort/styrke på kassen. Chili kan også tørres.
En tørret chili kan puttes i en ret og fiskes op, når retten har den rette styrke.

Medicin: Chili har i flere årtusind været anvendt som medicin. Det øger forbrændingen, hvilket giver lavere kolesterol. Chili sætter skub i immunforsvaret, det øger blodcirkulationen og virker antibakterielt.
Mange tror, at fordi det er stærk i munden, så er det også stærk i maven, men sådan er det ikke. Chili er basisk og angriber ikke slimhinder, så man kan sagtens spise chili, selv om man har mavesår.