Hjulkrone -Borago officinalis

Har man en gang plantet hjulkrone i sin have, har man den for evigt, selv om den en et-årig. Den sår nemlig sig selv villigt og spirer frem næste forår. Undgå dog ikke af den grund denne smukke plante, da det er nemt at luge uønskede eksemplarer væk. 

Dyrkning: Så hjulkrone første gang, og derefter behøver du ikke bekymre dig. Du vil som ovenfor nævnt fremover have denne urt i haven. Den trives i al slags jord. Undgå at sætte den i krydderurtebedet. Hav den hellere i et hjørne af køkkenhaven, hvor den gerne må så sig selv. Her er det også nemt at hakke lidt frøplanter, hvis der kommer for mange næste forår.

Historie: Hjulkrone stammer fra Middelhavsegnene, hvor den i dag vokser vildt. Den er siden middelalderen blevet brugt som hjertestyrkende. Og faktisk indeholder frøolien GLA-fedtsyre, der forebygger hjerte-/karsygdomme. Harpestreng skriver omkr. 1300: indtages mod hjertesmerter, drukket med vin gør den glad. Det var bladene, man spiste, som man også dengang spiste dens nære slægtning, lægekulsukker, som lægeplante. I dag ved vi at lægekulsukker er giftig og forbudt i mad. Man bør også holde sig fra hjulkronens blade, som kan indeholde alkaloider. I følge fødevarestyrelsen kan blomsten også indeholde alkaloider, så derfor anbefales det fremover ikke at spise hjulkrone-blomster.. Fra 1600-tallet sås den herhjemme i havebede, under træer og ved gærder. Fra 1800-tallet betragtes den som prydplante, og anbefales omkring bistader.

Madlavning: I mange år har blomsten været brugt som pynt til mad. Blomsten smager agurkeagtigt. På grund af Fødevarestyrelsen seneste advarsel anbefales: Ikke at spise hjulkrone-blomster.