Jordskok – Helianthus tuberosus
Foto: Jordskokker fotograferet i Frederiksdal-haverne, Helsingborg, Sverige
For 10 år siden var det næsten umuligt at opdrive en jordskok, hvis man ikke selv dyrkede dem. I dag fås de i ethvert supermarked gennem hele vinterperioden. Den er sammen med andre rodfrugter blevet utrolig populær, og arealet med professionel dyrkning af jordskokker vokser og vokser (fra ingenting for 10 år siden til i dag ca. 150 ha).
Den spiselige jordknold fra jordskok indeholder – ligesom skorzonerrod – særlige sukkerstoffer (inulin), der gavner folk med sukkersyge. Og så smager den godt bl.a. i suppe, mousse og rå i salat.
Dyrkning: Knoldene lægges, når jorden er til at grave i tidligst muligt i foråret. Den gror i al slags jord. Vær dog ophyggelig med valg af plantested, da den kan forvilde sig. Man finder ud af, at der bliver ved med at komme jordskokker det pågældende sted år efter år, fordi det er svært at få gravet alle knoldene op. Så sæt dem som et nordligt hegn til køkkenhaven, eller et diskret sted i haven, hvor det er ok, at de 2-3 m høje stængler skyder op. Knoldene lægges med 30-40 cm’s afstand. Udbyttet pr kvadratmeter er ca. 5 kg knolde, der ligger spredt rundt i jorden ligesom kartoffelknolde. Kan graves op hen sidst på efteråret, når stænglerne begynder at visne. De tåler frost og holder sig bedst i jorden, så derfor tager man hver gang kun dem, man skal anvende med det samme. Kommer man til at grave for mange op, kan de dog opbevares i plasticpose i køleskabet i et par uger.
Sorter: Der findes flere forskellige sorter (ofte lokale sorter uden navn). Flere har store runde knolde på størrelse med en kartoffel (mere eller mindre knudret – ofte ret så knudret). Der findes også en sort med fine aflange knolde (som asparges-kartoffel), den kaldes Asparges-jordskok. Den er også finere i smagen og nem at skrælle.
Vi dyrker 4 sorter. De 3 bedste er: 1) Aspargesjordskok – Helianthus tuberosus (Asparges-), 2) Rund Jordskok – Helianthus tuberosus ‘Draga’, 3) Lav jordskok – Helianthus tuberosus ‘Dwarf’. Vi foretrækker Aspargesjordskok for dens velsmag og fordi den er minimalt knudret og nem at skrælle og gøre ren. Men ‘Draga’ er ved en rodfrugtkonference blevet udvalgt som en af de bedste jordskokker, og den er også velydende. ‘Dwarf’ har bestemt også mange fordele. Den bliver ikke ret høj (under 1 meter), og så sidder dens knolde samlet i en klump, så man får alt med, når man graver den op. Derfor og på grund af den lave højde, passer den fint til dyrkning i køkkenhaven. Den forvilder sig ikke som de fleste andre jordskok-sorter.
Nedenstående foto: Aspargesjordskok.
Sundhed: Jordskokker er sunde. De indeholder B1, B2, B3, C- og K-vitamin samt jern og kalk. Indeholder også sukkerstoffet inulin. Desuden et pænt indhold af fibre. Desuden stabiliserer de blodsukkeret, aktiverer galden og virker kolesterolsænkende. Og de regulerer bakteriefloraen i tyktarmen. Desværre kan de også give lidt luft i maven. Det skulle dog kun være 5%, der døjer med det, og det er en gene, der forsvinder, når man spiser dem regelmæssigt.
Godt for fordøjelsen: Fiberne virker sammen med inulinen forebyggende mod tarmkræft.
Godt for diabetikere: Inulin er et sukkerstof, som diabetikere tåler.
Madlavning: Jordskok smager godt både rå, kogt og ovnstegt. Anvendes i mange retter: Snacks, rôsti, supper, salater, saucer, hovedretter: (lasagne-tærte-mousse-gratin-samkogt, ovnstegte rodfrugter) , i brød. Find jordskok-opskrifter under opskrifter.
