Karse -Lepidium sativum

Karse dyrkes normalt på vat i en flad skål i vindueskarmen eller købes i bakke med gennemsigtigt plasticlåg ovre i supermarkedet. Det er de unge kimplanter der klippes med saks og anvendes som grønt drys på smørebrød og bruges til at pynte æggeretter og osterretter med. Karse kan også dyrkes i haven og får her lov til at vokse op med blade, som kan anvendes på samme måde som drys eller bruges til at give smag på salaten..

Foto: Karse her dyrket på friland. Står foran en artiskok.

Dyrkning: Karse er et-årig. Karse sås tæt på vat i en lille skål eller bakke. Frøene kan lægges i vand natten over og smøres ud på vattet med en kniv. Stilles i vindueskarmen og holdes våd hele tiden. Spirer frem på en uge, og kan klippes af efter 6-7 dage. Fra april kan man så karse i haven. Her spirer den også hurtigt, men her tager man først af den, når den har dannet blade og er 10-15 cm høj (efter ca. 3 uger).

Historie: Har groet i Danmark siden vikingetiden. I middelalderen var karse et lægemiddel mod gigt, hovedpine og lammelser. Hildegard af Bingen (1100-tallet) skriver: “at spise karse mindsker de dårlige vædsker i et menneske.” Blev brugt som middel mod skørbug (stort indhold af C-vitamin). Karsefrø blev opført i de gamle farmakopeer og blev her tilskrevet urindrivende og blodrensende egenskaber. I 1888 startede “Karse-Christensen” verdens største karsegartneri i Utterslev ved København og kom ret hurtigt op på en produktion af 150.000 kasser karse om året. I 1957 producerer gartneriet 25.000 bakker pr. uge og køber 10 tons karsefrø om året.

Karse sået på vat stående i vinter-vindueskarmen

Madlavning: Den friske smag af karse minder om sennep og peberrod. Den passer godt på smørebrød og er i det hele taget god at pynte maden med i vintertiden, hvor man ikke har så meget grønt. Også god i salat.

Copyriht: Holstebro Urtehave