Kartoffel – Solanum tuberosum
Er der noget skønnere, end at sætte tænderne i de første nye kartofler af egen avl? Desto før, jo bedre! Og skal det være inden Grundlovsdag, skal kartoflerne sættes til spiring allerførst i marts og plantes på friland omkring 1. april. Jamen, i april kan der jo komme frost, vil nogen tænke! Ja, man skal være indstillet på at beskytte kartoflerne med plastic eller lignende, men det gør man gerne for at kunne servere nye kartofler den første sommerdag i juni!
Dyrkning: Man bør sørge for, at kartoflen har en god rodklump, når den udplantes. Sæt derfor hver enkelt kartoffel i et kaffefilter (kaffefiltre er billigere end jiffy-potter) med næringsberiget spagnum eller god, let muldjord, og sæt dem tæt sammen i ét lag i en kasse. Sørg for at det er fugtigt. Kassen skal stå meget lyst og ikke for varmt, ca. 12-15˚. Man kan bruge drivhus eller udestue som spiringssted og lægge et tæppe over eller sætte kassen ind i bryggerset for natten, hvis temperaturen kommer under 5˚. Med meget lys sikres, at kartofler først og fremmest sætter rødder, og at de spirer, der kommer op af jorden, bliver korte, kraftige og straks sætter grønne blade. Hvis kartoflerne står for varmt og for mørkt udvikler de bare lange, hvide og skrøbelige spirer, som let tager skade ved sætningen.
FOTOs: 1) Kartofler lagt til spiring i hver sit kaffefilter. En enkelt kartoffel synligt for at vise metoden, men hver kartoffel er ellers omgivet af spagnum. 2) Kartoflerne er sat. Til højre er plasticfolien på buer. Det har den fordel, at toppen får plads til at vokse.
Gør den køkkenhavejord, hvor de skal plantes, klar midt i marts. Ibland kompost og gødning (gerne komposteret dyregødning) og kultivér. Og dæk jorden med plasticfolie, så jorden er varmet op den dag, kartoflerne sættes sidst i marts/. Grav huller og sæt forsigtigt kartofler med kaffefilter, spagnum og rodklump heri. Hyp evt. en lille kam over rækkerne. Vand jorden, hvis den er tør, og læg plasticfolien over igen og hold øje med, hvornår toppen kommer op af jorden. Kommer der herefter megen frost, kan det blive nødvenligt at lægge boblefolie eller tæpper over plasticfolien for at beskytte kartoffeltoppene. Megen sol kan svide kartoffeltoppen under plasticfolien, så det er vigtigt på solskinsdage, at sørge for udluftning. Fjern plasticfolien, når frostfaren er ovre og hyp jord op omkring kartoffelrækkerne. Vand i tørre perioder. Og kik til kartoflerne sidst i maj. Måske behøver man ikke at vente til Grundlovsdag! Vi plejer at høste de første kartofler omkring 20. maj.
Smag og behag er forskellig, så derfor er det svært at anbefale sorter. Man bør selv smage sig til rette. Jeg er selv endt med at holde fast i Solist eller Frieslander. De er hurtigst udviklet af de helt tidlige. De er faste og har en ganske god smag – i hvert fald i starten. Sæt kun til ca. 2 ugers forbrug af Solist eller Frielander, da de bliver lidt ordinær i smagen efterhånden. En anden tidlig og god sort er Flavia. Den har jeg kun prøvet en gang. Måske vil den slå Solist og Frieslander ud. Den bedste af de tidlige sorter er måske Arielle, men den kommer altså 1-2 uger senere end Solist og Frieslander. Så er der de middeltidlige sorter. Allerbedste af de middeltidlige er efter vores mening Elfe, som vi har prøvet for første gang i 2015 og igen i 2016. Den faldt rigtig heldigt ud med rigtig god størrelse (ikke for stor) og meget fin smag, så den vil blive sat i årene fremover. I 2020 kunne vi ikke skaffe Elfe sætkartofffel, så da prøvede vi Ballerina. Den er mindst lige så god., så det bliver vores middeltidlige kartoffel fremover. Hamlet, Torva, Monaco og Exquisa er andre gode middel-tidlige sorter. Som en lidt senere kartoffel er Ditta god, men vi foretrækker nok Sava, da den virker mere modstandsdygtig mod skimmel. I 2017 afprøvede vi sorten Alouette, som også er modstandsdygtig mod skimmel. En højtydende og fint rødskindet kartoffel. Desværre koger den let ud, men meget velegnet til kartoffelmos og suppe.
FOTO: kartoffelopgravning.: Den 20. maj – og kartoffelopgravningen er i gang. Uhm!
