Kørvel (havekørvel) – Anthriscus cerefolium

Kørvel er et dejligt krydderi og utrolig nem at dyrke. Har man den først, har man den for evigt ligesom ukrudt. Derfor hakker folk den måske op, og desværre hører den til den slags ukrudt, der er nem at udrydde, men som man burde lade stå.

”Et flot stykke kørvel” siger vi om en smuk, ung pige. Det kommer sikkert af, at kørvel også er smuk med sit lette, fine løv og sine små hvide skærmblomster – og så smager den sødt af anis!

Historie: Kørvel stammer fra Sydøsteuropa og Vestasien. Den var en yndet krydderurt hos romerne, som førte den med op i Europa. Har været dyrket i Danmark siden middelalderen.Op gennem 1700 og 1800-tallet er den meget dyrket i danske haver og bruges meget, bl.a. i suppe, saucer, blød ost og i pølser.

Dyrkning: Kørvel er et-årig og udvikler sig hurtigt. Igennem foråret og sommeren sås med mellemrum, for eksempel hver 4. uge fra midt i april til sidst i juli. Så et sidste hold sidst i august. Bliver vinteren mild, vil denne sidste såning stå med grønne blade hele vinteren, og vil kunne levere blade til dejlig kørvelsuppe i vintermånederne. Kørvel klarer sig i al slags jord, men den vil gerne have fugtigt jord og lys halvskygge. Står den tørt i fuld sol, går den alt for hurtigt i blomst og får også let gule blade.
Foto: Kørvel sået sidst i aug står grøn hele vinteren. Her stikker den sine blade op af sneen, men somme tider har vi skrabt sneen tilside og fundet friske kørvelblade under sneen. Det er fantastisk med en kørvelsuppe midt vinter.

Madlavning: De fine kørvelblade anvendes i stor udstrækning i det franske køkken. Den er god i suppe, kryddersmør, saucer og især til omeletter og æggeretter. Snit nogle blade og lad dem sætte smag til en blandet grøn salat. Kørvel er bedst helt frisk, og da den normalt klarer en dansk vinter, kan de grønne blade høstes året rundt. Bladene kan også opbevares frosset ligesom persille.

Copyright Holstebro Urtehave