Løg – Allium cepa
Danskerne elsker stegte løg. Det kan man lugte, når man ved spisetid går igennem et villakvarter. Løg har historisk set spillet en vigtig rolle i forebyggelsen og behandlingen af sygdomme, og der er rigtig mange historier om, at løg har forbedret folks helse – også helt op til vores tid. Løg har været en del af danskernes spisevaner siden oldtiden, først længe som indsamlede vilde urter, og senere som dyrkede forædlede sorter.
Der er jo rigtig mange slags løg. Men her handler det om kepaløg (Allium cepa var. cepa) og skalotteløg (Allium cepa var. ascalonicum). Der findes både gule, hvide og røde kepaløg, og flere sorter indenfor alle farver. Indenfor skalotteløg er der både gule og røde, og også her flere sorter af begge farver.
Alle løgene kan både sås og sættes ved stikløg. Når man køber stikløg er der sjældent angivelse af sorten, mens der normalt angives sortsnavn på frøposerne. Jeg køber som regel stikløg af kepaløg og skalotteløg, mens jeg sår rødløgene, fordi jeg har dårlig erfaring med at rødstikløgene løber i stok.
Dyrkning: Jeg har altid dyrket løg og gulerødder sammen, mest for gulerøddernes skyld. Løgduften skulle forvirre gulerodsfluen. Det er dog ikke tilstrækkelig til at holde gulerodsfluen væk. Alligevel er vi fortsat med i bedet at have 2 rækker løg – 1 rk. gulerødder – 2 rk. løg – 1 rk. gulerødder osv. Dette gør vi fordi vi udover sædskifteprincippet også hylder mangfoldigheds-princippet i alle bede. I gulerods-løg-bedet har vi som regel også en kant af forskellige spiselige blomster.
Foto: Her ses løg-gulerodsbedet. Det veksler med 2 rk. løg, 1 rk. gulerøder, 2 rk. løg….osv. Alligevel lægges flis/savsmuld omkring gulerødderne for at hindre gulerodsfluen i at lægge æg ved rodhalsen på gulerødderne. Spiselige blomster (morgenfruer og appelsintagetes hjælper på mangfoldigheden i bedet.
Som ovenfor nævnt sætter jeg gule kepaløg og skalotteløg ved stikløg, mens rød-kepaløgene sås. De sås allerede først i marts i vindueskarm eller i drivhusformering. Løg gror nemlig først og fremmest før Sankt Hans, så hvis de skal nå en tilstrækkelig størrelse, skal de tidligt igang. Stikløgene sætter jeg helst først i april, når den værste frost er væk. Der sker ikke noget ved, om der skulle komme lidt nattefrost efter de er sat. De opformerede rødløg er som regel klar til at blive plantet ud sidst i april/først i maj. Stikløgene sættes i en rille. Da løg er en kalk-krævende plante drysser jeg lidt kalk i rillen, inden jeg sætter stikløgene med 5 cm’s afstand. Siden jeg begyndte med dette dryssen kalk har jeg holdt løgene fri af sygdomme og løgfluelarver. Jeg holder 20-25 cm mellem rækkerne. Når løgene er sat skubber jeg jorden tilbage over løgene, så løgspidsen er lige under jordoverfladen. Løgvæksten stopper omkring 1. aug. og bladene vælter. Så er der tid for høst, Løgene løsnes med en greb, og en dag eller to senere lægges de med toppen intakt til tørre på en ramme af net el. lign. Det er vigtigt at tørringen sker så hurtigt som muligt. Der skal kunne komme luft til løgene, men endelig ikke regn eller nattedug, det vil give skimmelsvampene al for gode vilkår. Efter høst er der stadig megen sommer tilbage, så da sår jeg grøngødning i jordstykket. En blanding af havre, vikke, boghvede og honningurt er en rigtig god såblanding her først i august. (se under økologi-grøngødning her på hjemmesiden). Når løgene er helt tørre gøres de rene. Vær dog forsigtig, bevar bladhalsen og noget af bladene, for at undgå at skimmel og råd arbejder sig ind i løget. Altså ingen ‘åbne sår’ under rengøring. Jeg putter de helt tørre løg i løse netsække. Ikke for mange i hver sæk. Og hænger sækkene et luftigt og tørt sted. Når det nærmer sig med kulde og frost, kommer de ned i en kølig men frostfri kælder, stadigt hængende i sækkene.
Sundhed: Løg er sunde. De indeholder vitaminer (C og B), mineraler (mangan, calcium, jern, magnesium, fosfor, kalium, og desuden folat, svovl og antioxydanter. Ydermere er løg rige på fibre. Alt i alt forebygger løg kræftsygdomme og minimerer kolesterol, forebygger blodpropper og virker anti-bakterielt i kroppen.
Madlavning: Løg indgår i et hav af retter, ja, der er jo næsten løg i de fleste hovedretter. Der kommer løg i supper, salater, tærter, saucer, sammenkogte retter, kødretter, marinerede sild osv. osv.
Foto: Løg lagt til tørre på bedet. Det er sol og sommer, så derfor kan de stå ude, men om natten stilles de under tag for at undgå dug. Ved regn tages de ind og tørres på et tørt og varmt sted.
Copyright Holstebro Urtehave
