Oka – Oxalis tuberosus

Oka er en sydamerikansk køkkenurt, der især dyrkes i Andesbjergene. Den er i slægt med vores vilde surkløver, men dyrkes på grund af de spiselige jordknolde. I Peru og Bolivia er den en lige så vigtig grønsag som kartoflen. Knoldene er mindre end kartofler. De får ca. fingertykkelse (måske tommelfinger!), og bliver 2-5 cm lange.
Oka kan godt dyrkes i Danmark. Den blev introduceret som grønsag i Europa for 100 år siden, men slog aldrig igennem, mens den på New Zealand er blevet meget populær (kaldes også New Zealandsk Yams).
Den sort vi dyrker har rød-hvide knolde. I Sydamerika dyrkes der sorter i gule, violette, hvide og andre farver.

Foto: Til venstre er oka-knoldene sat til spiring i små potter i vindueskarmen medio marts/ultimo marts. Til højre herfor er de pottet om i større potter og kommet ud i drivhuset sidst i april. De plantes ud i køkkenhaven i maj, så snart vi er fri af nattefrosten.

Dyrkning: Det er vigtigt med så lang en vækstsæson som mulig, for at knoldene kan få tilstrækkelig størrelse. Derfor forkultiveres knoldene. Vi sætter knoldene i 9cm potter med muldjord medio-ultimo marts måned (en knold i hver potte). Potterne stilles i vindueskarmen og knoldene spirer og danner rødder. Hen i april flyttes potterne ud i drivhuset, pottes evt. om i større potter og hen i maj, når frostnætter er et overstået kapitel, plantes de ud på et beskyttet sted i køkkenhaven og med en god muldjord. Hav ca. 30 cm’s afstand mellem planterne.  I en velgødet jord vil okaplanter blive til store frodige planter med masser af syrlige blade og mange knolde i jorden til brug i køkkenet. Knoldene graves op så sent som muligt inden frosten kommer.
(Opgravning af oka: se foto til venstre. Af foto til højre fremgår, at oka gennem sæsonen udvikler lange stængler og har en kraftig vækst over jorden. Der er dog ingen grund til at binde planterne op. Stænglerne ligger i et sammenfiltret flot lag i ca. ½ meter højde, som det fremgår af de endnu ikke opgravede oka på billedet.)

Opbevaring: Knoldene tåler ikke frost. De opbevares på samme måde som kartofler, køligt, frostfrit og ikke for tørt. Jeg har dem til at ligge i let fugtet sand ved ca. 8 grader.

Madlavning: Såvel knolde som blade kan spises, men vær opmærksom på at de indeholder oxalsyre. Knoldene har et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold. Mexikanerne spiser knoldene rå med salt, citron (eller olie-eddike dressing) og chili. Knoldene kan også koges eller ristes/bages. Ved ristningen/bagningen mindskes indholdet af oxalsyre, og ved kogning kan den mindskes med nonoxal. Skiver af knoldene kan bruges som syrligt pynt på smørebrød eller i salater.