Spinat – Spinacia oleracea
Det er så nemt med spinat, både at dyrke den og tilberede den. Og Skipper Skræk bliver stærk af den, så mon ikke også den er sund!
Dyrkning: Sås tidligt forår og igen i august. Så ikke spinat fra sidst i maj til 1. august, da den bare løber i stok i sommervarmen. Der er jo også så mange andre grønsager midt sommer. Vil man endelig have spinat midt sommer må man så New Zealandsk spinat (Tetragonia expansa). Den har den fordel, at den ikke indeholder oxalsyre, og det har jo sine fordele til en frisk salat, hvor man ikke kan fjerne oxalsyren.
Så ikke spinat i en for nitratholdig jord, da den så kan optage nitraten i bladene. Der skal altså ikke blandes dyregødning i den jord, hvor man dyrker spinat Ligeledes heller ikke gødes med salpeter.
Spinat må ikke få det tørt. Spinat skal være i stadig vækst fra start til høst, så vand den, hvis vi kommer ind i en tør periode.
Et par rækker spinat giver som regel meget mere udbytte, end at man kan nå at spise sig igennem. Men spinat er velegnet til frysning.
Den efterårsspinat, man ikke får spist, kan man bare lade stå som grøngødning. Eller hvis den overvintrer spise den i marts.
Jeg har som regel to spinatsåninger om året. En i marts og en i april.
Den i marts: Midt i mellem rækkerne af forspirede kartofler, som jeg sætter under plastic primo marts, sår jeg spinat. Den når at udvikle sig inden kartoflerne breder sig og lukker for lys.
Den i april: Den sås i bønnebedet. Bønnerne skal først sås sidst i maj, men allerede i april afmærker jeg bønnerækkerne, hvorefter jeg midt imellem sår spinatrækker. Så vil spinaten være fin og stå som “læhegn” og beskytte bønnerne lige i deres start. Og når bønnerne så kan klare sig midt i juni høstes det sidste spinat (idet jeg nok allerede er begyndt at plukke blade til et par enkelte middage. Ved høsten midt i juni kommer noget i fryseren – resten hakkes bare op som grøngødning og bliver liggende mellem bønnerækkerne.
Foto: Spinat som “læhegn” mellem fremspirende bønner
Sundhed: Spinat er god for såvel hud, hår og knoglesundhed og indeholder jern, vitaminer (A, C og K) og mineraler, samt protein. Har desuden lavt kalorieindhold. Det forebygger kræft og astma og sænker blodtrykket. Der er dog det minus, at det indeholder oxalsyre, som øger afkalkningen i kroppen. Derfor bør man neutralisere oxalsyren med nonoxal, når man koger/blancherer spinaten.
Madlavning: Spinat skal skylles grundigt, da jord har det med at hæfte ved bladene. Spinat indeholder oxalsyre, så derfor skal man ikke overdrive bruges af frisk spinat i salatskålen. Men det smager jo frisk og godt og der sker nok ikke noget ved at blande lidt frisk spinat i salatskålen nogle få gange om året.
Ellers dampes eller koges spinat. Og serveres som tilbehør til en hovedret, eller som indbagt i en tærte eller i lasagne, eller som stuvet spinat. Ja, egentlig er der et hav af spinatopskrifter.
Copyright: Holstebro Urtehave
