Tomat – Lycopersicon esculentum

“En tomat så rød som blod … ka’ du få for en krone!”

Tomat er botanisk set egentlig en frugt. Men i mit univers er det en grønsag. Så derfor har jeg placeret den under køkkenurter. Og det er en af mine favoritter. Jeg har nok dyrket 100 forskellige sorter – i jagten på de bedste. Jeg har afholdt blindsmagninger (en af dem har endog været i fjernsynet).

Det allerbedste jeg ved er at plukke en solmoden tomat og smage den straks. Men ellers har tomater jo et hav af anvendelser i køkkenet: I salat, i tærter, pizza, suppe, sammenkogte retter, på smørebrød osv.

Historie: Tomaten tilhører natskyggefamilien og stammer fra Sydamerika. Aztekerne tog den til sig. Og efter Columbus kom planten først til Spanien og senere rundt omkring i Europa. I starten var den bare en prydplante, men i 1700-tallet gik man i gang med at spise tomaterne. Tomater blev kaldt kærlighedsæbler (Poma amoris), og man mente de styrkede kærlighedslivet. Se, det var noget, der satte gang i udbredelsen! Tomaten er nævnt i Danmarks ældste havebog og i dronning Sofies kammerregnskaber fra 1618-19, men blev dog først rigtig kendt i Danmark omkring 1770. Fra 1890 til 1940 blev tilførslen af tomater til Københavns Grønttorv hundred-doblet. Produktionen er midt i 1900-tallet på 10.000 tons i Danmark. I dag er totalforbruget af tomater i Danmark 160.000 tons.

Dyrkning: Jeg sår tomaterne først i marts. De kræver  20-25 grader for at spire, så det sker indendørs i vindueskarmen. Indendøre er der for lidt lys i marts, så når tomaterne er spiret frem, skruer jeg lidt ned for varmen og sætter tilskudslys over dem i dagtimerne. Når de er potteklare, pottes de og stilles i en termostatstyret formering, som jeg har i drivhuset.

Foto: Kimplanter af forskellige tomatsorter i vindueskarm. Sneen ligger stadig hvidt derude.

Udplantnig i drivhuset: Tomaterne plantes ud i drivhusjorden, når jordtemperaturen er 15 grader – som regel først i maj. Jeg planter dem i en velgødet, økologisk jord, dvs. en blanding af egen kompost og noget godt muldjord fra køkkenhaven. Deri blander jeg 1-2 sække Champost og ca. en håndfuld øko-gødningspiller per tomat-/agurkplante. Hen midt på sommeren vander jeg lidt økologisk gødning ud i form af lupingødning og/eller komposteret kyllingegødning rørt op i vand. På den måde får jorden igen tilført ca. 1 håndfuld økologisk gødning per plante. Hen over sommeren ser jeg mig tilrette med gødningsbehovet, dvs. når – ja, helst inden – bladene bliver lysere og er knapt så friskgrønne, bliver der vandet lidt gødning ud. Husk der skal luftes godt ud hen over sommeren for at undgå for stor luftfugtighed, der kan medføre svampesygdomme, og for at undgå varmeskader på frugt og rødder. Fra midt i juli står døren også lidt åben om natten for at undgå dugdannelser.

Sygdomme: Griffelråd: Frugten får sorte eller brune pletter på undersiden. Forekommer når planten mangler vand under blomstring. Kan også ske ved for stærk gødningstilførsel, hvilket let sker i meget varme perioder, især for tomater i kapilærkasser. I varmen fordamper der mere vand fra planten og der oplagres derved for meget gødning i planten. Altså i varme perioder skal der spares på gødningen og bare vandes med rent vand. Grønskjold og grønnakkede frugter: Kommer ved høje temperaturer, solskoldning (direkte sollys), stærk afbladning, pludselige temperatursvingninger, og for stærk gødningstilførsel. Spar på gødning i varme perioder og giv kraftig luft (åbn dør). Den gamle sort Potentat, som vi hardyrket gennem mange år, skulle være særlig let ved at få grønnakkede frugter. Vi har dog aldrig set det på sorten. Svampesygdomme: Undgå dugdannelser ved at give luft – også om natten fra midt i juli, hvor luftet kan være mættet med fugt om natten.

Sorter: Vi dyrker 9-12 forskellige tomatsorter i drivhuset og 4-6 andre sorter på friland. 13-18 sorter hvert år. Flere af dem er cherrytomater. Her foretrak jeg i flere år ’Favorita’ F1 og ’Sungold’ F1 som de søde og ’Dark Red-Black’ som den syrlige. Men nu har den gule cherrytomat ”Guldkrone’ og ‘Chokolate Cherry’  erstattet de to F1 sorter. ”Guldkrone’ blev kåret som bedste gule cherrytomat ved en kokke-test. Den smager rigtig godt og ydelsen er stor. En anden god cherrytomat er er ‘Ingrids cherry’. Af blommetomater havde vi i mange år ’Flavorino’ F1. Den yder godt, har en sund vækst og smager dejligt krydret. ‘Karna Majs gule miniblomme‘ har dog de seneste par år været den blommetomat, vi dyrker. Det er  en sund plante, der yder godt. Den gule blomme Sweet Casady Gul’ er en god og flot tomat, men yder mindre. Af cocktailtomater har jeg hvert år ’Gardener’s Delight’. Dette er en gammel, velsmagende sort. Den klarer sig fint udendørs på friland. I de senere år har jeg også somme tider dyrket ‘Indigo Rose’, en nærmest sort-lilla tomat, der dog får røde pletter ved modning. Den er rigtig flot i salatskålen. Det skulle være en sund tomat med stort indhold af antioxydanter, men smagen er ikke noget særligt.  Her er ’Green Grape’ mere interessant. Den dyrker jeg på friland, hvor den klarer sig fint. Den modner gulgrøn og er nærmest smaragdgrøn ved overskæring. Den er flot i salatskålen, og smager rigtig godt. Af normal størrelses tomater har vi i mange år dyrket ’Potentat’. Det er en gammel sort, som i 50-60’erne gartnernes foretrukne drivhustomat fra A. Hansens Amagerfrø (oprindelig fremavlet i England), men den gled i baggrunden, da sorteringsmaskinerne kom. Her begyndte frøfirmaerne at fremavle mere ensartede tomatsorter, som desværre også var smagsmæssigt dårligere. ‘Potentat’ har dog kun klaret sig middelmådigt i vores blindsmagninger. Så vi har været på jagt efter den gode røde tomat af normal størrelse. Valget er foreløbig landet på ‘Edith Bernhard‘, der nærmest er orange med lilla striber. Jeg har også afprøvet flere gule tomater – uden at finde nogen meget velsmagende. Dog kan jeg anbefale ‘Wapsipinicon Peach’, en meget gammel gul amerikansk sort. Den bedste røde drivhustomat af alm. størrelse er indtil videre ‘Dorenia’. Udendørs dyrker vi ‘Lav Busk 327’ (busktomat) og ‘Glasier’, der er en semi-busk tomat. Af bøftomater har vi altid ‘Black Russian’ (simpelthen den bedste røde  bøftomat). ‘Green Zebra’ er også en god bøftoat. Den gamle amerikanske sort ’Brandywine’ er smagsmæssigt fortræffelig, men den er noget ukonstant i ydeevne, og frugterne revner let, så den er vi gået bort fra. Den gule bøf ‘Kellogg’s Breakfast’ har vi også været glade for.

Jeg er gået helt væk fra at dyrke F1-tomat-sorter, fordi dem kan man ikke tage frø af, og fordi det er lykkedes at finde frøægte sorter, som er både velsmagende, godt ydende og en sygdomsfri og sund plante. Jeg har ikke dyrket F1 sorter siden 2019.

Jeg afprøver hvert år nye sorter og har vel dyrket 100 forskellige sorter. Fremgangsmåden har de sidste 10 år været, at jeg dyrker 14-15 sorter hvert år. 10 af dem er de sorter, jeg har udvalgt som de “10 bedste tomatsorter”. Og derudover dyrker jeg så 4-5 nye sorter. Her kan der ske det, at 1 af de nye sorter overtrumfer en af de “10 bedste sorter”, og derved glider ind i “10 bedste” næste år. Mange nye sorter har kun fået ét år, mens andre har bidt sig fast og dyrkes år efter år. Således er de “10 bedste tomatsorter en foranderlig størrelse.

De 10 bedste tomatsorter:
I 2022 har vi udvalgt disse 10 som de bedste og dem, der i 2023 skal være de “10 bedste tomatsorter”:
Black Russian, Kellogs Breakfast, Karna Majs gule miniblomme, Guldkrone, Red Dark Black, Ingrids cherry  Chokolade, Gardeners Deligth, Green Grape, Edith Bernhard (ny i de 10).
Det blev den rigtig gode bøftomat  ‘Green Zebra’, der i år gled ud af de ‘ti bedste’ uden dog at være lagt på hylden, for det er en fantastisk bøftomat..
I 2021 blev det ‘Wapsipinicon Peach’ der gled ud af de ‘ti bedste’. Den er dog ikke lagt  på hylden for altid, for det er faktisk en god tomat.

Sundhed: Tomater er sunde. De indeholder  lycopen, som beskytter mod flere kræftformer, bl.a. prostatakræft. Tomater er rige på antioxidanter, vitaminer. Indeholder jern og kalium. Beskytter også mod hjertesygdomme og slagtilfælde.

Smag: Vi har flere gange afholdt blindsmagning v. gourmet-kokke (en af blindsmagningerne blev sendt i fjernsynet). Her nævnes topscorerne på smags-testene: Cherrytomater: ‘Favorita’ og ‘Sungold’ som de søde og ‘Dark Red-Black’ som den syrlige. Af gule cherrytomater  har ‘Guldkrone’  klaret sig bedst. Blommetomater; ’Flavorino’  (rød) og ”Karna Majs gule miniblomme’. (gul).  Cocktailtomater:  ’Gardener’s Delight’. som den røde og  ’Green Grape’ som den gulgrønne. Almindelige tomater har ikke klaret sig godt i smags-test, men den der har klaret sig bedst er ’Potentat’. Bøftomater: ’Brandywine’ har klaret sig bedst og ‘Black Russian’ næstbedst. ’Brandywine’  er dog svær at dyrke, så det er ‘Black Russian’, jeg dyrker hvert år.

Madlavning: Udover at spise tomater fra hånden og i munden, kan tomater anvendes til et hav af retter: Pålæg på rugbrød, salat, sauce, suppe, pizza, tærte, sammenkogte retter, brød, juice, pesto, chutney, osv. De kan farseres el serveres bagt med fyld. De kan grilles eller steges som tomatbøf.
De kan syltes, fryses, laves i ketsjup.
Vi laver hvert år en stor portion tomatchilimos (foruden tomat og chili: ribs/brombær, krydderier, hvidløg, bouillon, eddike, honning). Det fryses ned i små portioner til brug henover året i sammenkogte retter, på pizza, i  millionbøf osv.

Foto: Tomater i vores drivhus. T.v.’Golden Sunrise’, Forgrund, midt: ‘Favorita’, t.h.: ’Dark Red-Black’  

Copyright Holstebro Urtehave