Skovsyre – oxalis acetosela
Skovsyre med de kløverlignende blade kaldes også surkløver. Den er imidlertid hverken en syre (Rumex) eller en kløver, men derimod en Oxalis. Den vilde form gror i skovbunden især under bøge- og egetræer, og kan sprede sig som ukrudt i haverne. Bladene har en syrlig smag, og kan bruges som pynt og pift på maden. Desværre indeholder bladene en gift, som ophobes i kroppen uden at forsvinde, så derfor skal man være meget sparsom med at anvende den som krydderurt til mad. Og personer der lider af nyresten, gigt eller urinsyregigt skal helt undgå planten. Mange børn har prøvet at spise af bladene, når de finder dem i skoven. Der sker ikke noget ved at spise et enkelt blad, men hvis de spiser dem som slik, bør man advare dem, for det kan give forgiftninger.
Sorter:
Alm. skovsyre/Oxalis acetosela (se foto og beskrivelse ovenfor)
Rød skovsyre/Oxalis vulcanicola.
Den ses mest med mørkerød blade og gule blomster, men den findes også i en form, hvor bladene er nærmest rosa-orange. Den er ret populær blandt kokkene p.t. Den bør dog også anvendes med måde.
Sommerfuglekløver/Oxalis triangularis. Den ses mest med større og stærkt mørkrøde blade og bruges mest som stueplante. Her findes der også flere former, f.eks. en med grønne blade)
Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.