Spisehaven lige nu.

Her i januar er der ikke så meget at gøre i køkkenhaven udover at høste løs af grønkål, rosenkål, porrer, pastinakker, jordskokker, skorzonérrod, mm. Vi finder faktisk også persille, kørvel, pibeløg, hvidløgs-blade og kokleare.

Nej, her i januar er det først og fremmest planlægning, der foregår. Man får styr på, hvad der skal være i køkkenhaven det kommende år. Jeg kikker i mine notater vedr. sædskifte. og  måske er der noget man skal have lidt mindre af, noget lidt mere af end sidste år, Nogle sorter, som var særlig gode, og som skal skaffes igen osv.
Når jeg så har fået en oversigt over, hvad der skal være i køkkenhaven, så kigger jeg i kassen med frørester fra sidste år igennem. De fleste frø er jo ret gode til at bevare spireevnen, blot de er opbevaret tørt og køligt, og det er mine frø. Der er faktisk kun pastinakfrø, der hurtigt mister spireevnen, så dem gemmer jeg ikke på. Mens ellers går det fint med at så frø fra året før.Ja, jeg har fået 5 år gamle tomatfrø til at spire, så jeg smider næsten aldrig gamle frø væk – i hvert fald ikke, hvis de kun er 1-2 år gamle. Således viser det sig som regel, at jeg har de fleste frø, især når jeg medregner egne indsamlede frø.
Men selvfølgelig er der nogle frø, der skal skaffes hjem hvert år, og januar er en god måned at bestille frø hjem i. Her er intet udsolgt, og man får altid det man søger.

Bestille  frø

Jeg bestiller de fleste frø hjem over nettet. De første frø fik jeg allerede primo januar fra Impecta frø. Men jeg har flere steder, jeg bestiller frø fra. Når man f.eks har forlibt sig i en ganske bestemt sort af spidskål, ja, så er man jo nødt til finde det frøfirma, der kan levere den bestemte sort. Og derfor ender det som regel med at jeg får mine frø fra flere forskellige steder. Jeg vil hellere give 10 kr. mere for en pose frø, og så sikre mig den helt rigtige sort. Det ender også ofte med, at jeg skaffer frø fra Nordisk Genbank og fra Frøsamlerne, fordi den sort, som jeg vil have, ikke findes andre steder end dér.