– Hoved menu
– Kategori oversigt

Babingtonløg

Allium ampeloprasum var. babingtonii

Babington porreløg findes vildtvoksende i det sydvestlige England og er her ret sjældne.

Babingtonløg i et af vores krydderurtebede

Babington løg fremtræder flot og kraftigt voksende. Bliver op til ca. 2 meter. Den klarer sig fint i vinden og behøver ingen støtte. Minder om skovløg, den er blot større, højere, og producerer større småløg.

De underjordiske løg kan blive 2-5 centimeter store, og danner 2-3 fed. . I toppen kommer en klase med yngleknopper eller småløg af ca. ½ – 3/4 cm. størrelse, ofte er der blomster, der dog er golde. Feddene af de underjordiske løg kan ligesom yngleknopperne fra toppen bruges til formering.

Dyrkning: Sæt de små yngleløg enten fra jorden eller fra topløgene – gerne om efteråret, men kan sættes hele året. Sætløgene tåler frost. Sæt dem f.eks i et cirkelformet bed. Sæt de små løg med ca. 10 cm’s afstand, og markér stedet, så du ikke senere kommer til at grave dem op eller så andet på stedet, inden de er spiret frem. Kan stå i flere år på samme sted, men en god ide at flytte dem hver 3-4 år. Husk i vækstsæson at tilføre kalk og gødning.

Madlavning: Løgene kan spises såvel rå, som kogte eller stegte.

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.